12.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 92/30
Sag anlagt den 21. januar 2008 — Wellcome Foundation mod KHIM — Serono Genetics Institute (FAMOXIN)
(Sag T-27/08)
(2008/C 92/63)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: The Wellcome Foundation Ltd (Greenford, Det Forenede Kongerige) (ved lawyer R. Gilbey)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Serono Genetics Institute SA (Evry, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 19. november 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 9/2007-1) annulleres, og det fastslås, at den af sagsøgeren indgivne ugyldighedsbegæring tages til følge.
—
Alle Harmoniseringskontorets afgørelser, hvorved sagsøgeren er pålagt at betale sagens omkostninger, ophæves, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »FAMOXIN« for varer og tjenesteydelser i klasse 5 — EF-varemærke nr. 2 491 298
Indehaver af EF-varemærket: Serono Genetics Institute SA
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: The Wellcome Foundation Ltd
Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det nationale ordmærke »LANOXIN« for varer i klasse 5
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 52 og artikel 56, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94, idet appelkammeret fastslog, at det ældre varemærke anvendes i forbindelse med »farmaceutiske præparater til behandling af hjerte-kar-sygdomme« og ikke »farmaceutiske præparater«, og idet appelkammeret bedømte den relevante kundekreds, opmærksomhedsniveauet for de forskellige dele af den relevante kundekreds og ligheden mellem de omtvistede varemærker og varer fejlagtigt.
Full & Egal Universal Law Academy