12.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 92/31
Sag anlagt den 14. januar 2008 — Mars mod KHIM — Ludwig Schokolade (tredimensionalt varemærke, der forestiller en chokoladestang)
(Sag T-28/08)
(2008/C 92/64)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Mars, Inc. (McLean, De Forenede Stater) (ved barrister A. Bryson og solicitor G. Mills)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Ludwig Schokolade GmbH & Co. KG (Bergisch Gladbach, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 23. oktober 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Et tredimensionalt varemærke, der forestiller en chokoladestang for varer i klasse 5, 29 og 30 — EF-varemærke nr. 818 864
Indehaver af EF-varemærket: Mars, Inc.
Indgiver af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Ludwig Schokolade GmbH & Co. KG
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen.
Appelkammerets afgørelse: Annullationsafdelingens afgørelse annulleres, og EF-varemærket erklæres ugyldigt.
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 7, stk. 3, artikel 51, stk. 2, artikel 73 og 74, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94, idet
—
appelkammeret skulle have fastslået, at den omhandlede form væsentligt adskiller sig fra normer og branchesædvaner inden for den relevante sektor
—
appelkammeret krævede bevis for, at varemærket havde opnået fornødent særpræg i hver enkel af de relevante medlemsstater, og ikke om det havde opnået fornødent særpræg i en væsentlig del af Fællesskabets marked for chokoladestænger
—
appelkammeret i den anfægtede afgørelse lagde et punkt til grund, der ikke forudgående var blevet nævnt af hverken Harmoniseringskontoret eller Ludwig Schokolade.
Full & Egal Universal Law Academy