29.3.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 79/30
Sag anlagt den 23. januar 2008 — Winzer Pharma mod KHIM — Oftaltech (OFTASIL)
(Sag T-30/08)
(2008/C 79/59)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Dr. Robert Winzer Pharma GmbH (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwalt S. Schneller, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Oftaltech, SA (hospitalet de Llobregat, Spanien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 29. oktober 2007 af appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 599/2007-2) og afgørelse truffet den 19. februar 2007 af Indsigelsesafdelingen ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag B 925 554) annulleres.
—
EF-varemærkeansøgning nr. 4 229 274»OFTASIL« afslås.
—
Det bestemmes, at der afholdes et retsmøde.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Harmoniseringskontoret.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Oftaltech, SA
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »OFTASIL« for varer i klasse 5 (ansøgning nr. 4 229 274).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Dr. Robert Winzer Pharma GmbH
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »Opthal« for varer i klasse 5 og 10 (EF-varemærke nr. 489 948), ordmærket »Opthal« for varer i klasse 5 (tysk varemærke nr. 800 702) og ordmærket »OPHTAN« for varer i klasse 5, 29 og 30 (tysk varemærke nr. 303 349 033).
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), og af de principper, som finder anvendelse i henhold til denne bestemmelse, til prøvelse af, om der foreligger risiko for forveksling.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994, L 11, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy