15.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 209/61
Sag anlagt den 23. juni 2008 — Ravensburger mod KHIM — Educa Borras (EDUCA Memory game)
(Sag T-243/08)
(2008/C 209/110)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Ravensburger AG (Ravensburg, Tyskland) (ved lawyer G. Würtenberger samt lawyer og solicitor R. Kunze)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Educa Borras SA (Sant Quirze del Valles, Barcelona, Spanien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 8. april 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 597/2007-2 annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »EDUCA Memory game« for varer, der henhører under klasse 28 — EF-varemærke registreret under nr. 495 036
Indehaver af EF-varemærket: Educa Borras SA
Indgiver af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Ravensburger AG
Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det internationale ordmærke »MEMORY«, registreringsnr. R 393 512, Benelux-ordmærket »MEMORY«, registreringsnr. 38 328, det tyske ordmærke »MEMORY«, registreringsnr. 964 625.
Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæres ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Annullation af Annullationsafdelingens afgørelse
Søgsmålsgrunde: 1) tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret fejlagtigt konkluderede, at det med det pågældende EF-varemærke potentielt kolliderende element er af rent beskrivende karakter og således ikke kan bevirke en risiko for forveksling med sagsøgerens ældre varemærker, 2) tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret fejlagtigt krævede, at sagsøgeren skulle godtgøre en risiko for forveksling, 3) tilsidesættelse af artikel 74 i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke behørigt tog praksis vedrørende etikettering på det pågældende marked i betragtning, og 4) tilsidesættelse af artikel 75 i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke foranstaltede en høring, hvilket sagsøgeren anmodede om.
Full & Egal Universal Law Academy