27.9.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 247/23
Sag anlagt den 15. august 2008 — Melli Bank mod Rådet
(Sag T-332/08)
(2008/C 247/45)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Melli Bank plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved R. Gordon QC, barrister M. Hoskins og solicitor T. Din)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Stk. 4 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse 2008/475/EF om restriktive foranstaltninger over for Iran kendes ugyldig, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.
—
Dersom Domstolen finder, at forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), er bindende, fastslås det, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning nr. 423/2007/EF om restriktive foranstaltninger over for Iran ikke finder anvendelse.
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I den foreliggende sag har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse 2008/475/EF af 23. juni 2008 (1) om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (2), for så vidt som sagsøgerens navn er opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis midler og økonomiske ressourcer er indefrosne i henhold til denne bestemmelse. Sagsøgeren har anfægtet den samme afgørelse i sag T-246/08, Melli Bank mod Rådet (3).
Sagsøgeren gør til støtte for de nedlagte påstande i denne sag gældende, at Rådet har tilsidesat sin begrundelsespligt, idet det ikke har angivet nogen enkeltstående eller specifikke årsager til, at sagsøgerens navn er opført på listen. Sagsøgeren gør gældende, at sagsøgerens navn er blevet opført på listen, ikke fordi sagsøgeren selv har været involveret i at yde støtte til Irans nukleare aktiviteter, men alene fordi sagsøgeren er datterselskab til et moderselskab, som menes at have været involveret i sådanne aktiviteter.
Sagsøgeren gør endvidere gældende, at dersom artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 skal fortolkes således, at den indeholder en forpligtelse for Rådet til på listen at opføre ethvert datterselskab, som ejes eller kontrolleres af et moderselskab, som selv er opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis midler og økonomiske ressourcer er indefrosne, må denne bestemmelse kendes for uanvendelig, idet den er i strid med proportionalitetsprincippet.
Efter sagsøgerens opfattelse er en obligatorisk opførelse af datterselskabets navn på listen unødvendig og uberettiget med henblik på at virkeliggøre forordningens mål, eftersom en opførelse af moderselskabets navn er til hinder for, at et datterselskab, som er etableret i Den Europæiske Union, modtager instrukser fra sit moderselskab, som direkte eller indirekte vil udgøre en omgåelse af virkningen af, at moderselskabet er opført på listen.
Endelig gør sagsøgeren gældende, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning skal fortolkes således, at Rådet tildeles et skøn med hensyn til, om et datterselskab, hvis moderselskab er opført på listen, skal opføres på listen, og ikke således, at Rådet har pligt til at opføre datterselskabet på listen.
(1) EUT L 163, s. 29.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 103, s. 1).
(3) EUT C 197, s. 34.
Full & Egal Universal Law Academy