25.10.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 272/40
Sag anlagt den 18. august 2008 — BVGD mod Kommissionen
(Sag T-339/08)
(2008/C 272/80)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Belgische Vereniging van handelaars in- en uitvoerders geslepen diamant BVGD (Antwerpen, Belgien) (ved lawyers L. Levi og C. Ronzi)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Søgsmålet antages til realitetsbehandling.
—
Annullation af Kommissionens afgørelse af 5. juni 2008 vedrørende afvisning af sagsøgerens klage i forbindelse med begrænsning af input med henvisning til, at grundlaget for at foretage sig yderligere i sagen er utilstrækkeligt (sag COMP/39.221/E-2-De Beers/DTC Supplier of Choice)
—
Det fastslås, at Kommissionen skal fremlægge
—
en ægte og meningsfuld version af svarene fra De Beers og Alrosa til Kommissionen i forbindelse med den såkaldte »supplerende procedure«,
—
alle ikke-fortrolige versioner af klagerne og de hertil forbundne dokumenter, som blev indgivet til Kommissionen vedrørende SOC og Trade Administrative Agreement indgået af De Beers og Alrosa,
—
alle ikke-fortrolige versioner af dokumenterne fra undersøgelsen af SOC og Trade Administrative Agreement indgået af De Beers og Alrosa,
—
anmodningen fremsat af Alrosa i sag T-170/06,
—
den meddelelse af klagepunkter, Kommissionen har henvist til i den »supplerende procedure om afslag«, og
—
årsrapporterne vedrørende De Beers tilsagn, som den befuldmægtigede har udarbejdet.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Som følge af, at Retten i Første Instans den 11. juli 2007 annullerede Kommissionens beslutning af 22. februar 2006 (sag T-170/06, Alrosa mod Kommissionen), traf Kommissionen afgørelse om at indlede en supplerende procedure i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 773/2004 med henblik på, at der foretoges en vurdering af den mulige virkning af annullationen af beslutningen om tilsagn på hovedkonklusionen vedrørende begrænsning af input i beslutning af 26. januar 2007 (2007)D/200338 (sag COMP/39.221/E-2-De Beers/DTC Supplier of Choice). Denne sidstnævnte sag vedrører afvisning af sagsøgerens klage af 14. juli 2005 til Kommissionen over angivelige tilsidesættelser af artikel 81 og 82 EF i forbindelse med Supplier of Choice-distributionsordningen for rå diamanter, som blev anvendt af De Beers-koncernen (»beslutningen om afvisning«). Sagsøgeren anfægtede lovligheden af denne beslutning ved søgsmål indgivet til Domstolen den 6. april 2007, der verserer som sag T-104/07 (1).
Med det foreliggende søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens supplerende afgørelse af 5. juni 2008 (2008)D/203543, vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 773/2004 (2), hvorved Kommissionen konkluderede, at der ikke var grundlag for at genoptage behandlingen af beslutningen om afvisning, idet der i forbindelse med begrænsning af input var en utilstrækkelig grad af fællesskabsinteresse i at foretage yderligere undersøgelser af de angivelige overtrædelser.
Sagsøgeren har gjort tre anbringender gældende til støtte for søgsmålet:
For det første har sagsøgeren anført, at artikel 7 i forordning (EF) nr. 773/2004 ikke er den korrekte hjemmel for den supplerende procedure og den anfægtede beslutning. Sagsøgeren gør nemlig gældende, at denne bestemmelse ikke giver Kommissionen kompetence til at genoptage en sag, men blot omhandler afvisning af klager. Den giver i den forbindelse Kommissionen mulighed for at underrette klageren om det utilstrækkelige grundlag for at behandle en klage og for at fastsætte en frist for klageren til at fremsætte skriftlige bemærkninger. Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en forkert anvendelse af de almindelige retsgrundsætninger vedrørende annullation af forvaltningsakter med tilbagevirkende kraft.
For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at selskabets processuelle rettigheder i henhold til artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 773/2994 blev tilsidesat, idet sagsøgeren ikke kunne få indsigt i dokumenter, som Kommissionen havde lagt til grund for den midlertidige vurdering. På dette punkt har sagsøgeren anført, at Kommissionen ikke har påvist, at den begrænsede aktindsigt kunne begrundes i nødvendigheden af at sikre beskyttelsen af fortroligheden i forbindelse med forretningshemmeligheder.
For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning tilsidesætter artikel 2 og 3 EF, begrebet Fællesskabsinteresser og begrundelsespligten.
(1) EUT 2007 C 129, s. 18.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EUT 2004 L 123, s. 18).
Full & Egal Universal Law Academy