24.1.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 19/32
Sag anlagt den 17. november 2008 — Kureha mod KHIM — Sanofi-Aventis (KREMEZIN)
(Sag T-487/08)
(2009/C 19/60)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Kureha Corp. (Tokyo, Japan) (ved lawyers W. von der Osten-Sacken og O. Sude)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Sanofi-Aventis SA (Gentilly, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelsen truffet den 15. september 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1631/2007-4) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Kurcha Corp.
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »KREMEZIN« for varer i klasse 5 — ansøgning nr. 2 906 501
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sanofi-Aventis SA
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: International varemærkeregistrering nr. 529 937 af ordmærket »KRENOSIN« for varer i klasse 5
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen i dens helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 19 og regel 20, stk. 1, i Kommissionens forordning nr. 2868/95 (1) samt magtfordrejning, idet appelkammeret urigtigt fastslog, at den anden part i sagen for appelkammeret på tilstrækkelig vis havde godtgjort tilstedeværelsen og gyldigheden af det ældre varemærke. Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 43, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret urigtigt fastslog, at der forelå en risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy