7.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/48
Sag anlagt den 2. december 2008 — Diputación Foral de Vizcaya mod Kommissionen
(Sag T-531/08)
(2009/C 32/92)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Territorio Histórico de Vizcaya — Diputación Foral de Vizcaya (ved abogado I Sáenz-Cortabarría Fernández og abogada M. Morales Isasi)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at dokument af 2. oktober 1998 fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence D/53778 [COMP/H4/NM/ed D(2008) 247], er ugyldigt, for så vidt som det kræver, at tilbagesøgningen af de renter, som der henvises til i beslutning 2003/27/EF og 2002/806/EF af 11. juli 2001 (overtrædelsessag 2007/2215), foretages under anvendelse af renters rente.
—
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er identiske med dem, der er gjort gældende i T-529/08, Diputación Foral de Álava mod Kommissionen.
Full & Egal Universal Law Academy