14.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 221/9
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Portugal
(Sag C-37/09) (1)
(Traktatbrud - miljø - behandling af affald, der ulovligt er … - direktiv 2006/12/EF - direktiv 80/68/EØF)
2010/C 221/14
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-B. Laignelot, S. Pardo Quintillán og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Portugal (ved L. Inez Fernandes, M.J. Lois og P. Lopes, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (EUT L 114, s. 9), der kodificerede direktiv 75/442/EØF om affald, og artikel 3 og 5 i Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (EFT L 20,s. 43) — deponering af affald i nedlagte stenbrud — stenbruddene dos Limas, dos Linos og dos Barreiras (Lourosa) — manglende tilsyn
Konklusion
1)
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF om affald, der kodificerede direktiv 75/442/EØF om affald, og artikel 3, litra b), og artikel 5 i Rådets direktiv 80/68/EØF om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre nyttiggørelse eller bortskaffelse af det affald, der er deponeret i stenbruddene Limas, Linos og Barreiras i Lourosa Kommune.
2)
I øvrigt frifindes Kommissionen.
3)
Republikken Portugal betaler, ud over sine egne omkostninger, to tredjedele af Europa-Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.
(1) EUT C 82 af 4.4.2009.
Full & Egal Universal Law Academy