29.1.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 30/2
Domstolens dom (Første Afdeling) af 25. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-47/09) (1)
(Tilnærmelse af lovgivningerne - kakao- og chokoladevarer - mærkning - tilføjelse af ordet »ren« eller angivelsen »ren chokolade« ved mærkning af visse varer)
2011/C 30/02
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Clotuche-Duvieusart og D. Nardi, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato P. Gentili)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF af 23. juni 2000 om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum (EFT L 197, s. 9), og artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EFT L 109, s. 29) — mærkning af chokoladevarer — tilføjelse af ordet »puro« eller angivelsen »cioccolato puro« ved mærkning af chokoladevarer, der ikke indeholder andre fedtstoffer end kakaosmør
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dels artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF af 23. juni 2000 om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum, dels artikel 3, stk. 1, i nævnte direktiv, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, idet den har indført en mulighed for at supplere mærkningen af chokoladevarer, der ikke indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør, med adjektivet »ren«.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 82 af 4.4.2009.
Full & Egal Universal Law Academy