19.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 161/11
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. april 2010 — The Queen, efter begæring af: Association of the British Pharmaceutical Industry mod Medicines and Healthcare Products Regulatory Agency (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-62/09) (1)
(Direktiv 2001/83/EF - artikel 94 - økonomiske incitamenter til fordel for lægepraksisser, som ordinerer visse lægemidler til deres patienter - myndigheder, som er ansvarlige for den offentlige sundhed - læger - ordineringsfrihed)
2010/C 161/14
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court)
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: The Queen, efter begæring af: Association of the British Pharmaceutical Industry
Sagsøgt: Medicines and Healthcare Products Regulatory Agency
Procesdeltager: NHS Confederation (Employers) Company Ltd
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) — fortolkning af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67) — et offentligt organ, som indgår i den nationale offentlige sundhedsordning, anvender en ordning med økonomiske incitamenter til lægepraksisser, der ordinerer et bestemt lægemiddel for patienterne
Konklusion
Artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for økonomiske tilskyndelsesordninger som den i hovedsagen omhandlede, der er indført af de nationale myndigheder, som er ansvarlige for den offentlige sundhed, for at nedbringe deres omkostninger på området, og som med henblik på behandling af visse lidelser tilsigter at favorisere lægers ordinering af specifikt navngivne lægemidler, der indeholder et aktivt stof, som adskiller sig fra det aktive stof, der var indeholdt i det lægemiddel, som tidligere blev ordineret eller kunne have været ordineret, hvis en sådan tilskyndelsesordning ikke fandtes.
(1) EUT C 90 af 18.4.2009.
Full & Egal Universal Law Academy