14.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 221/12
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. juni 2010 — Francesca Sorge mod Poste Italiane SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Trani — Italien)
(Sag C-98/09) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftale vedrørende tidsbegrænset ansættelse - § 8 - oplysninger, der skal indgå i en tidsbegrænset kontrakt om erstatning af en medarbejder, som er fraværende - sænkning af det generelle niveau for arbejdstagerbeskyttelse - direktivkonform fortolkning)
2010/C 221/19
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Trani
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Francesca Sorge
Sagsøgt: Poste Italiane SpA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Trani — fortolkning af § 8 i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — national lovgivning, der for indgåelse af aftale om tidsbegrænset ansættelse i en anden persons sted, ikke foreskriver angivelse af navn på de erstattede personer eller af erstatningsgrundene
Konklusion
1)
§ 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999 og er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvormed arbejdsgiverens pligt til i tidsbegrænsede kontrakter, der er indgået for at erstatte fraværende arbejdstagere, at angive navnene på disse arbejdstagere og grundene til, at de skal erstattes, er bortfaldet, og i hvilken det blot er foreskrevet, at sådanne tidsbegrænsede kontrakter skal være skriftlige og angive grunden til at indgå sådanne kontrakter, for så vidt som disse nye vilkår kompenseres gennem vedtagelsen af andre beskyttelsesforanstaltninger, eller når de blot vedrører en begrænset kategori af arbejdstagere, der har indgået en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
2)
Eftersom rammeaftalens § 8, stk. 3, ikke har direkte virkning, er den forelæggende ret ikke, i tilfælde af at den konkluderer, at den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning er uforenelig med EU-retten, forpligtet til at undlade at anvende lovgivningen, men i stedet i videst mulige omfang forpligtet til at foretage en direktivkonform fortolkning af de nationale bestemmelser i forhold til direktiv 1999/70 og dette på en måde, der er i overensstemmelse med rammeaftalens mål.
(1) EUT C 129 af 6.6.2009.
Full & Egal Universal Law Academy