26.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 63/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2010 — i sagen indledt af Robert Koller (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberste Berufungs- und Disziplinarkommission (Østrig))
(Sag C-118/09) (1)
(Begrebet »en ret i en af medlemsstaterne« i artikel 234 EF’s forstand - anerkendelse af eksamensbeviser - direktiv 89/48/EØF - advokat - optagelse på faglig sammenslutnings medlemsliste i en anden medlemsstat end den, hvor eksamensbeviset er blevet godkendt)
2011/C 63/05
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberste Berufungs- und Disziplinarkommission
Parter i hovedsagen
Robert Koller
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberste Berufungs- und Disziplinarkommission — fortolkning af Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19, s. 16) — anvendelse af direktivet på en østrigsk statsborger, der efter godkendelse af hans eksamensbevis og supplerende studier af mindre end tre års varighed ved et spansk universitet er blevet optaget i det spanske advokatsamfund, og som efter at have udøvet sit erhverv i Spanien i tre uger søger om adgang til at aflægge egnethedsprøven med henblik på optagelse i det østrigske advokatsamfund på grundlag af det i Spanien udstedte bevis, der kvalificerer til udøvelse af erhvervet
Konklusion
1)
Indehaveren af et kvalifikationsbevis, der er udstedt i værtslandet, kan påberåbe sig bestemmelserne i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001, for at få adgang til det lovregulerede advokaterhverv i denne medlemsstat, under forudsætning af at han bestået en egnethedsprøve, når kvalifikationsbeviset er udstedt for en postgymnasial uddannelse af mere end tre års varighed, og indehaveren også har et ligestillet kvalifikationsbevis udstedt i en anden medlemsstat for en supplerende uddannelse af mindre end tre års varighed, der har givet vedkommende adgang til i den sidstnævnte medlemsstat at optage det lovregulerede advokaterhverv, hvilket vedkommende rent faktisk udøvede dér på datoen for sin ansøgning om adgang til egnethedsprøven.
2)
Direktiv 89/48, som ændret ved direktiv 2001/19, skal fortolkes således, at det er til hinder for, at de kompetente myndigheder i værtslandet afslår at give en person, der befinder sig i en situation som sagsøgeren i hovedsagen, adgang til egnethedsprøven til udøvelse af advokaterhvervet, når den pågældende ikke kan fremlægge bevis for at have gennemført den praktiske uddannelse, som kræves i henhold til denne medlemsstats lovgivning.
(1) EUT C 141 af 20.6.2009.
Full & Egal Universal Law Academy