4.12.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 328/5
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. oktober 2010 — Secretary of State for Work and Pensions mod Taous Lassal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige))
(Sag C-162/09) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - fri bevægelighed for personer - direktiv 2004/38/EF - artikel 16 - ret til tidsubegrænset ophold - tidsmæssig anvendelse - perioder tilbagelagt inden gennemførelsesdatoen)
2010/C 328/08
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Secretary of State for Work and Pensions
Sagsøgt: Taous Lassal
Procesdeltager: The Child Poverty Action Group
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — fortolkning af artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158, s. 77) — unionsborger der har opholdt sig lovligt i Det Forenede Kongerige i fem år forud for den 30. april 2006, den dato hvor direktivet skulle være gennemført, og som derefter har forladt området i en periode af 10 måneder — hensyntagen til perioden tilbagelagt inden den 30. april 2006 med henblik på anerkendelse af en permanent opholdsret
Konklusion
Artikel 16, stk. 1 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at
—
ophold fem år i træk, der er tilbagelagt før gennemførelsesdatoen for direktiv 2004/38, dvs. den 30. april 2006, og som er tilbagelagt i overensstemmelse med de EU-retlige instrumenter, der var gældende før denne dato, skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om der foreligger en ret til tidsubegrænset ophold som omhandlet i dette direktivs artikel 16, stk. 1, og
—
fravær fra værtsmedlemsstaten af en kortere varighed end to på hinanden følgende år, før den 30. april 2006 og efter et lovligt ophold fem år i træk, der er tilbagelagt inden denne dato, ikke kan påvirke erhvervelsen af retten til tidsubegrænset ophold på grundlag af nævnte artikel 16, stk. 1.
(1) EUT C 153 af 4.7.2009.
Full & Egal Universal Law Academy