11.9.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 246/7
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. juli 2010 — Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku mod Profaktor Kulesza, Frankowski, Jóźwiak, Orłowski sp. j, tidligere Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska sp. j (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Republikken Polen)
(Sag C-188/09) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - moms - ret til fradrag - nedsættelse af det fradragsberettigede beløb i tilfælde af tilsidesættelse af forpligtelsen til at anvende et kasseapparat)
2010/C 246/11
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Naczelny Sąd Administracyjny
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku
Sagsøgt: Profaktor Kulesza, Frankowski, Jóźwiak, Orłowski sp. j, tidligere Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska sp. j
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EFT 71, s. 1301), sammenholdt med artikel 2, og artikel 10, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1 og 2, artikel 27, stk. 1, samt artikel 33, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — foreneligheden med disse bestemmelser er af en national lovgivning, som foreskriver obligatorisk anvendelse af et kasseapparat ved den momspligtiges salg til ikke-momspligtige, og hvorefter en tilsidesættelse af denne forpligtelse straffes med en fortabelse på 30 % af retten til fradrag af den indgående moms
Konklusion
1)
Det fælles merværdiafgiftssystem, således som det er defineret i artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, samt i artikel 2, artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 17, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2004/7/EF af 20. januar 2004, er ikke til hinder for, at en medlemsstat midlertidigt begrænser det fradragsberettigede beløb for indgående afgift for afgiftspligtige personer, som ikke har overholdt en formel bogføringsforskrift vedrørende deres salgsregnskab, på betingelse af, at den således foreskrevne sanktion overholder proportionalitetsprincippet.
2)
Bestemmelser som dem, der findes i artikel 111, stk. 1 og 2, i lov om afgift på goder og tjenesteydelser (ustawa o podatku od towarów i usług) af 11. marts 2004, udgør ikke »særlige fravigende foranstaltninger«, hvis formål er at undgå visse former for svig eller unddragelse, som omhandlet i artikel 27, stk. 1, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2004/7.
3)
Artikel 33 i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2004/7, er ikke til hinder for opretholdelsen af bestemmelser som dem, der findes i artikel 111, stk. 1 og 2, i lov om afgift på goder og tjenesteydelser af 11. marts 2004.
(1) EUT C 193 af 15.8.2009.
Full & Egal Universal Law Academy