30.4.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 130/4
Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2011 — Lesoochranárske zoskupenie VLK mod Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Den Slovakiske Republik)
(Sag C-240/09) (1)
(Miljø - Århuskonventionen - offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet - direkte virkning)
2011/C 130/07
Processprog: slovakisk
Den forelæggende ret
Najvyšší súd Slovenskej republiky
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lesoochranárske zoskupenie VLK
Sagsøgt: Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Najvyšší súd Slovenskej republiky — fortolkning artikel 9, stk. 3, i Århuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet — denne bestemmelses umiddelbare anvendelighed (EUT L 124, s. 1) — fortolkning af begrebet »forvaltningsakt« — spørgsmålet om, hvorvidt forvaltningsakter, hvis lovlighed vedrører indvirkningen på miljøet, er omfattet
Konklusion
Artikel 9, stk. 3, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005, har ikke direkte virkning i medfør af EU-retten. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret i videst muligt omfang at fortolke de processuelle regler vedrørende de betingelser, der skal være opfyldt for at iværksætte en administrativ eller retslig procedure, i overensstemmelse med såvel formålene med denne konventions artikel 9, stk. 3, som formålet om effektiv retsbeskyttelse af de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten, med henblik på at gøre det muligt for en miljøbeskyttelsesorganisation, såsom Lesoochranárske zoskupenie, ved en retsinstans at anfægte en afgørelse truffet efter en administrativ procedure, som kan være i strid med Unionens miljøret.
(1) EUT C 233 af 26.9.2009.
Full & Egal Universal Law Academy