15.1.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 13/11
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. november 2010 — Alketa Xhymshiti mod Bundesagentur für Arbeit — Familienkasse Lörrach (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg Tyskland)
(Sag C-247/09) (1)
(Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - forordning (EØF) nr. 1408/71, (EØF) nr. 574/72 og (EF) nr. 859/2003 - vandrende arbejdstageres sociale sikring - familieydelser - tredjelandsstatsborger, der arbejder i Schweiz og bor sammen med sine børn i en medlemsstat, hvori børnene er statsborgere)
2011/C 13/18
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Baden-Württemberg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Alketa Xhymshiti
Sagsøgt: Bundesagentur für Arbeit — Familienkasse Lörrach
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Baden-Württemberg — fortolkning dels af Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (EUT L 124, s. 1), dels af artikel 2, 13 og 76 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366) samt af artikel 10, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (EFT 1972 I, s. 149) — tredjelandsstatsborger, der arbejder i Det Schweiziske Forbund og sammen med sin ægtefælle er bosiddende i en medlemsstat, hvor børnene er statsborgere — bopælsmedlemsstatens afslag på tildeling af familieydelser — foreneligheden af afslaget på tildeling af familieydelser med de ovennævnte fællesskabsbestemmelser
Konklusion
1)
I en situation, hvor en tredjelandsstatsborger lovligt har bopæl i en medlemsstat i Den Europæiske Union og arbejder i Schweiz, er den pågældende i bopælsmedlemsstaten ikke underlagt anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet, for så vidt som forordning nr. 859/2003 ikke er en af de fællesskabsakter, der er nævnt i del A i bilag II til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, som aftalens parter forpligter sig til at anvende. Der foreligger følgelig ingen forpligtelse for bopælsmedlemsstaten til at anvende Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, på denne arbejdstager og hans ægtefælle.
2)
Artikel 2, 13 og 76 i forordning nr. 1408/71 og artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning nr. 574/72 er uden relevans i forhold til en kvindelig tredjelandsstatsborger, der befinder sig i en situation som den, sagsøgeren i hovedsagen befinder sig i, for så vidt som hendes situation henhører under bopælsmedlemsstatens lovgivning. Den omstændighed alene, at den pågældendes børn er unionsborgere, kan ikke medføre, at afvisningen af at udbetale familieydelser i bopælsmedlemsstaten er retsstridig, når de lovmæssige betingelser, der skal være opfyldt for at oppebære disse ydelser, ifølge den forelæggende rets konstateringer ikke er opfyldt.
(1) EUT C 233 af 26.9.2009.
Full & Egal Universal Law Academy