2.4.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 103/4
Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. februar 2011 — Activision Blizzard Germany GmbH (tidligere CD-Contact Data GmbH) mod Europa-Kommissionen
(Sag C-260/09 P) (1)
(Appel - artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - markedet for Nintendo-videospilkonsoller og spilkassetter - begrænsning af paralleleksport på dette marked - aftale mellem producent og enedistributør - distributionsaftale, som tillader passivt salg - bevis for en samstemmende vilje i mangel af direkte dokumentbevis for en begrænsning af disse salg - kravene til styrke af bevis, som kræves for at fastslå, at der foreligger en vertikal aftale)
2011/C 103/05
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Activision Blizzard Germany GmbH (tidligere CD-Contact Data GmbH) (ved advocaten J.K. de Pree og E.N.M. Raedts)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved S. Noë og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 30. april 2009 i sag T-18/03, CD-Contact Data GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvorved Retten nedsatte den bøde, der er pålagt appellanten, og i øvrigt frifandt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i en sag om annullation af Kommissionens beslutning 2003/675/EF af 30.10.2002 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 (COMP/35.587 PO Videospil, COMP/35.706 PO Nintendo Distribution og COMP/36.321 Omega — Nintendo) angående en række aftaler og samordnet praksis på markedet for Nintendo-konsoller og videospilkassetter, der er kompatible med Nintendo-spilkonsollen, som har til formål at begrænse paralleleksport af disse konsoller og kassetter
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Activision Blizzard Germany GmbH betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 220 af 12.9.2009.
Full & Egal Universal Law Academy