19.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 55/9
Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2010 — Macdonald Resorts Limited mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Session (Skotland), Edinburg — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-270/09) (1)
(Moms - sjette direktiv 77/388/EØF - fritagelser - artikel 13, punkt B, litra b) - udlejning af fast ejendom - salg af kontraktuelle rettigheder, der kan indløses til en midlertidig brugsret til ferieboliger)
2011/C 55/14
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Session (Skotland), Edinburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Macdonald Resorts Limited
Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Session (Skotland), Edinburgh — fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra a), og artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fritagelse for udlejning af fast ejendom — salg af pointrettigheder gennem en ferieklub, der giver ret til at benytte en feriebolig i en begrænset periode i et givet år
Konklusion
1)
Tjenesteydelser, som leveres af en erhvervsdrivende som sagsøgeren i hovedsagen inden for rammerne af en ordning som den i hovedsagen omhandlede »optionsordning«, skal kvalificeres på det tidspunkt, hvor en kunde, der deltager i en sådan ordning, indløser de rettigheder, som han oprindeligt har erhvervet, til en tjenesteydelse, der tilbydes af denne erhvervsdrivende. Hvis disse rettigheder indløses til indkvartering på et hotel eller en midlertidig brugsret til en bolig, er disse ydelser tjenesteydelser vedrørende fast ejendom som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2001/115/EF, hvis leveringssted er det sted, hvor dette hotel eller denne bolig er beliggende.
2)
Ved en ordning som den i hovedsagen omhandlede »optionsordning«, hvor kunden indløser de rettigheder, som han oprindeligt har erhvervet, til en midlertidig brugsret til en bolig, er den pågældende tjenesteydelse udlejning af fast ejendom som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2001/115, [hvortil artikel 135, stk. 1, litra l), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem nu svarer]. Denne bestemmelse forhindrer dog ikke medlemsstaterne i at undtage denne tjenesteydelse fra afgiftsfritagelsen.
(1) EUT C 267 af 7.11.2009.
Full & Egal Universal Law Academy