18.6.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 179/3
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. april 2011 — British Sky Broadcasting Group plc (sag C-288/09), Pace plc (sag C-289/09) mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige))
(Forenede sager C-288/09 og C-289/09) (1)
(Fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - modtagere og dekodere af digitalt satellit-tv med optagelsesfunktion - EF-toldkodeks - artikel 12, stk. 5, litra a), nr. i), og stk. 6 - bindende tariferingsoplysnings gyldighedsperiode)
2011/C 179/03
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
First-tier Tribunal (Tax Chamber)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: British Sky Broadcasting Group plc (sag C-288/09), Pace plc (sag C-289/09)
Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) — fortolkning af den kombinerede nomenklatur — pos. nr. 8528 71 13 [»Apparater med mikroprocessorer, som via indbygget modem giver adgang til internettet, og som gør det muligt at udveksle informationer interaktivt og modtage fjernsynssignaler (»set-top bokse med kommunikationsfunktion«)«] og nr. 8521 90 00 [(»I andre tilfælde« omfattende apparater uden skærm, der gør det muligt at modtage fjernsynssignaler, såkaldte »set-top bokse« med optage- eller gengivelsesfunktion (harddisk eller DVD-afspiller, f.eks.)] — »set-top bokse« (STB), bestemt til at modtage og afkode digitale tv-signaler via satelit med kommunikationsfunktion og harddisk
Konklusion
1)
Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 og (EF) nr. 1214/2007 af 20. september 2007, skal fortolkes således, at set-top bokse med kommunikationsfunktion og harddisk, såsom Sky+ boksen, model DRX 280, henhører under underposition 8528 71 13 på trods af de forklarende bemærkninger til nævnte kombinerede nomenklatur.
2)
Artikel 12, stk. 5, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, og artikel 12, stk. 1 og stk. 2, litra a), tredje led, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 12/97 af 18. december 1996, skal fortolkes således, at toldmyndighederne skal afgive bindende tariferingsoplysninger, som er i overensstemmelse med de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur. I tilfælde af uenighed mellem de nævnte myndigheder og de erhvervsdrivende om disse bemærkningers overensstemmelse med den kombinerede nomenklatur og tariferingen af varer kan de sidstnævnte påklage afgørelsen til den kompetente myndighed i henhold til artikel 243 i forordning nr. 2913/92, med senere ændringer. Den ret, der får forelagt sagen, træffer afgørelse om tariferingen af varen, om nødvendigt efter at have forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål under de i artikel 267 TEUF fastsatte betingelser. Den medlemsstat, som disse myndigheder tilhører, kan desuden forelægge sagen for det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 247 i forordning nr. 2913/92, med senere ændringer, ifølge den procedure, der er fastsat i artikel 8 i forordning nr. 2658/87, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 254/2000 af 31. januar 2000.
3)
Artikel 12, stk. 5, litra a), nr. i), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, skal fortolkes således, at forordning nr. 1549/2006 skal anses for at være en forordning i denne bestemmelses forstand. En bindende tariferingsoplysning, der ikke længere er i overensstemmelse med den kombinerede nomenklatur på grund af ikrafttrædelsen af forordning nr. 1549/2006, er ophørt med at være gyldig efter datoen for denne ikrafttrædelse.
4)
Artikel 12, stk. 6, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, skal fortolkes således, at når der i henhold til artikel 12 i forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 254/2000, vedtages en forordning, der ændrer den kombinerede nomenklatur, og denne forordning ikke fastsætter en frist, i løbet af hvilken indehaveren af en bindende tariferingsoplysning, der ophører med at være gyldig, ikke desto mindre fortsat kan anvende den, kan indehaveren ikke længere anvende denne bindende tariferingsoplysning.
(1) EUT C 256 af 24.10.2009.
Full & Egal Universal Law Academy