19.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 55/11
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. december 2010 — Staatssecretaris van Justitie mod F. Toprak (sag C-300/09) og I. Oguz (sag C-301/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)
(Forenede sager C-300/09 og C-301/09) (1)
(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - arbejdskraftens frie bevægelighed - »standstill«-bestemmelsen i artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - forbud mod, at medlemsstaterne indfører nye begrænsninger i adgangen til arbejdsmarkedet)
2011/C 55/18
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staatssecretaris van Justitie
Sagsøgte: F. Toprak (sag C-300/09) og I. Oguz (sag C-301/09)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State — fortolkning af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen vedtaget af det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet — standstill-regel — rækkevidde — forbud for medlemsstaterne mod at indføre nye begrænsninger — begrebet »ny begrænsning«
Konklusion
Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagerne vedrørende en national bestemmelse om opnåelse af opholdstilladelse for tyrkiske arbejdstagere, skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udviklingen af associeringen, som blev vedtaget af det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, fortolkes således, at en skærpelse af en bestemmelse, som er indført efter den 1. december 1980, og som foreskrev en lempelse af den bestemmelse, der fandt anvendelse den 1. december 1980, udgør en »ny begrænsning« i denne artikels forstand, selv om denne skærpelse ikke øger betingelserne for at opnå denne tilladelse i forhold til dem, som fulgte af den bestemmelse, der var gældende den 1. december 1980, hvilket det tilkommer den nationale ret at bedømme.
(1) EUT C 267 af 7.11.2009.
Full & Egal Universal Law Academy