10.9.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 269/3
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 14. juli 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-303/09) (1)
(Traktatbrud - statsstøtte - støtteordning til fordel for virksomheder, der har foretaget investeringer i kommuner, der blev ramt af naturkatastrofer i løbet af 2002 - tilbagesøgning)
2011/C 269/04
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, V. Di Bucci og E. Righini, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, samt avocats D. Del Gaizo og P. Gentili)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 2, 5 og 6 i Kommissionens beslutning 2005/315/EF af 20. oktober 2004 om den støtteordning, som Italien har gennemført til fordel for virksomheder, der har foretaget investeringer i kommuner, der blev ramt af naturkatastrofer i løbet af 2002 (meddelt under nummer K(2004) 3893) (EUT 2005 L 100, s. 46)
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Kommissionens beslutning 2005/315/EF af 20. oktober 2004 om den støtteordning, som Italien har gennemført til fordel for virksomheder, der har foretaget investeringer i kommuner, der blev ramt af naturkatastrofer i løbet af 2002, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet alle de foranstaltninger, der var nødvendige for hos modtagerne at tilbagesøge al den støtte, der var tildelt i henhold til den støtteordning, som ved nævnte beslutning er erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 256 af 24.10.2009.
Full & Egal Universal Law Academy