25.6.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 186/3
Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-305/09) (1)
(Traktatbrud - statsstøtte - skattelettelser for virksomheder, der deltager i udstillinger i udlandet - tilbagesøgning)
2011/C 186/04
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, V. Di Bucci og E. Righini, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, samt avvocati dello Stato D. Del Gaizo og P. Gentili)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning 2005/919/EF af 14. december 2004 om skattelettelser for virksomheder, der deltager i udstillinger i udlandet (meddelt under nummer K(2004) 4746) (EUT L 335, s. 39)
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Kommissionens beslutning 2005/919/EF af 14. december 2004 om skattelettelser for virksomheder, der deltager i udstillinger i udlandet, da den ikke inden for de fastsatte frister har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på tilbagesøgning hos støttemodtagerne af hele den støtte, som ifølge beslutningen blev erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 256 af 24.10.2009.
Full & Egal Universal Law Academy