10.9.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 269/5
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. juli 2011 — Secretary of State for the Home Department mod Maria Dias (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-325/09) (1)
(Fri bevægelighed for personer - direktiv 2004/38/EF - artikel 16 - ret til tidsubegrænset ophold - perioder tilbagelagt inden datoen for direktivets gennemførelse - lovligt ophold - ophold alene på grundlag af et opholdsbevis udstedt i henhold til direktiv 68/360/EØF og uden at betingelserne for opnåelse af nogen form for opholdsret er opfyldt)
2011/C 269/06
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Secretary of State for the Home Department
Sagsøgt: Maria Dias
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — fortolkning af artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158, s. 77) — fortolkning af artikel 18, stk. 1, EF — ret til tidsubegrænset ophold — unionsborger, der er indehaver af en opholdstilladelse på 5 år i Det Forenede Kongerige udstedt i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 68/360/EØF, og hvis ophold var afbrudt i en periode med frivillig arbejdsløshed — opholdstilladelse udstedt før direktiv 2004/38/EF trådte i kraft — skal der tages hensyn til opholdsperioder, der er tilbagelagt før tidspunktet for direktivets ikrafttræden?
Konklusion
Artikel 16, stk. 1 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, skal fortolkes således, at
—
opholdsperioder, der er tilbagelagt inden den 30. april 2006 alene på grundlag af et i henhold til Rådets direktiv 68/360/EØF af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer gyldigt udstedt opholdsbevis og uden at betingelserne for opnåelse af nogen form for opholdsret er opfyldt, ikke kan anses for lovligt tilbagelagt ved afgørelsen af, om der foreligger en ret til tidsubegrænset ophold på grundlag af artikel 16, stk. 1, i direktiv 2004/38, og
—
opholdsperioder — af en kortere varighed end to på hinanden følgende år, før den 30. april 2006 og efter et lovligt ophold fem år i træk, der er tilbagelagt inden denne dato — der alene er tilbagelagt på grundlag af et i henhold til direktiv 68/360 gyldigt udstedt opholdsbevis og uden at betingelserne for opnåelse af en opholdsret er opfyldt, ikke kan påvirke erhvervelsen af retten til tidsubegrænset ophold på grundlag af nævnte artikel 16, stk. 1.
(1) EUT C 256 af 24.10.2009.
Full & Egal Universal Law Academy