18.6.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 179/4
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. april 2011 — Mensch und Natur AG mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-327/09) (1)
(Artikel 249, stk. 4, EF - institutionernes retsakter - kommissionsbeslutning rettet til en borger - forordning nr. 258/97 - nyt levnedsmiddel eller ny levnedsmiddelingrediens - beslutning 2000/196/EF - »Stevia rebaudiana Bertoni: planter og tørrede blade« - afslag på tilladelse til markedsføring - retsvirkning over for andre end adressaten)
2011/C 179/04
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bayerischer Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Mensch und Natur AG
Sagsøgt: Freistaat Bayern
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 249, stk. 4, EF og Kommissionens beslutning af 22. februar 2000 om forbud mod markedsføring af »Stevia rebaudiana Bertoni: planter og tørrede blade« som nyt levnedsmiddel eller ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (EFT L 61, s. 14) — kommissionsbeslutning rettet til en privatperson — retsvirkning over for andre end adressaten
Konklusion
En kommissionsbeslutning truffet på grundlag af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, der afviser en tilladelse til at markedsføre et levnedsmiddel eller en levnedsmiddelingrediens på Unionsmarkedet, er ikke bindende for andre personer end den eller dem, som beslutningen angiver at være rettet til. En medlemsstats kompetente myndigheder skal til gengæld undersøge, om et produkt, der markedsføres på den pågældende medlemsstats område, og hvis kendetegn synes at svare til dem, som gælder for det produkt, der har været genstand for kommissionsbeslutningen, udgør et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningens artikel 1, stk. 2, og i givet fald pålægge den berørte person at efterleve forordningens bestemmelser.
(1) EUT C 282 af 21.11.2009.
Full & Egal Universal Law Academy