29.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 319/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. september 2011 — straffesag mod Jochen Dickinger og Franz Ömer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bezirksgericht Linz — Østrig)
(Sag C-347/09) (1)
(Fri udveksling af tjenesteydelser - etableringsfrihed - national lovgivning, som foreskriver et monopol på at drive kasinospil via internettet - betingelser for tilladelse - ekspansiv markedsføringspolitik - kontrol med udbydere af hasardspil gennemført i andre medlemsstater - tildeling af monopol til et privatretligt selskab - adgang til monopolet forbeholdt kapitalselskaber med hjemsted på det nationale område - forbud mod, at monopolindehaveren opretter filialer uden for etableringsmedlemsstatens område)
2011/C 319/04
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bezirksgericht Linz
Part i hovedsagen
Jochen Dickinger og Franz Ömer
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bezirksgericht Linz — fortolkning af artikel 43 EF og 49 EF — national lovgivning, som under strafansvar forbyder udbud af hasardspil uden koncession udstedt af den kompetente myndighed, men som forbeholder muligheden for at opnå en sådan koncession af en varighed på op til 15 år for kapitalselskaber, der er hjemmehørende på det nationale område og som ikke har udenlandske datterselskaber
Konklusion
1)
EU-retten, og særligt artikel 49 EF, er til hinder for, at en overtrædelse af et monopol på drift af hasardspil, såsom det monopol på drift af kasinospil udbudt over internettet, som er foreskrevet i den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, straffes, hvis denne lovgivning ikke er i overensstemmelse med de EU-retlige bestemmelser.
2)
Artikel 49 EF skal fortolkes således, at den finder anvendelse på tjenesteydelser i form af hasardspil udbudt over internettet på en værtsmedlemsstats område af en erhvervsdrivende, der er etableret i en anden medlemsstat, uanset at denne erhvervsdrivende:
—
har anbragt en vis infrastruktur til IT-support i værtsmedlemsstaten, såsom en server, og
—
benytter sig af supportydelser fra en leverandør, der er etableret i værtsmedlemsstaten, for at kunne levere sine tjenesteydelser til forbrugere, der ligeledes er hjemmehørende i denne medlemsstat.
3)
Artikel 49 EF skal fortolkes således, at:
a)
en medlemsstat, der ønsker at sikre et særligt højt beskyttelsesniveau for forbrugerne på området for hasardspil, med rette kan antage, at kun indførelsen af et monopol til fordel for et enkelt organ, som er underlagt snæver kontrol fra de offentlige myndigheders side, kan gøre det muligt for dem at kontrollere den kriminalitet, der er forbundet med dette område, og at forfølge formålet om at forhindre overdrevent forbrug i tilknytning til spillevirksomhed og bekæmpe ludomani på en tilstrækkeligt effektiv måde
b)
en national lovgivning, der indfører et monopol på hasardspil, som tillader monopolindehaveren at føre en ekspansiv politik, skal, for at være sammenhængende med målet om at bekæmpe kriminalitet såvel som med målet om at begrænse spillemulighederne:
—
bygge på en konstatering af, at kriminelle og svigagtige aktiviteter i tilknytning til hasardspil og ludomani udgør et problem på den pågældende medlemsstats område, som en udvidelse af de autoriserede og regulerede aktiviteter vil kunne afhjælpe, og
—
kun tillade en afgrænset reklamering, som er strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at kanalisere forbrugerne mod de kontrollerede spillenetværk
c)
den omstændighed, at en medlemsstat har valgt en anden beskyttelsesordning end den, en anden medlemsstat har indført, ikke i sig selv kan påvirke bedømmelsen af, om de bestemmelser, der er fastsat på området, er nødvendige og forholdsmæssige, hvilken bedømmelse alene skal foretages under hensyn til de mål, der forfølges af de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, og under hensyn til det beskyttelsesniveau, som de ønsker at sikre.
(1) EUT C 282 af 21.11.2009.
Full & Egal Universal Law Academy