7.7.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 200/2
Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. maj 2012 — P. I. mod Oberbürgermeisterin der Stadt Remscheid (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen — Tyskland)
(Sag C-348/09) (1)
(Fri bevægelighed for personer - direktiv 2004/38/EF - artikel 28, stk. 3, litra a) - afgørelse om udsendelse - straffedom - bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed)
2012/C 200/02
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: P. I
Sagsøgt: Oberbürgermeisterin der Stadt Remscheid
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen, Münster — fortolkning af artikel 28, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 58, s. 77, og berigtigelse i EUT 2004 L 29, s. 5) — afgørelse om udvisning truffet under henvisning til bydende hensyn til den offentlige sikkerhed overfor en unionsborger, der de seneste 10 år har boet i værtsmedlemsstaten og er idømt en fængselsstraf — begrebet »bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed«
Konklusion
Artikel 28, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at det er tilladt medlemsstaterne at anse strafbare handlinger som dem, der er opregnet i artikel 83, stk. 1, andet afsnit, TEUF, for at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet »bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed«, hvilket kan begrunde en udsendelsesforanstaltning i medfør af nævnte artikel 28, stk. 3, på betingelse af, at sådanne strafbare handlinger er blevet begået på en måde, som er af særligt grov karakter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve på grundlag af en individuel undersøgelse af den konkrete sag, der er indbragt for den.
Enhver udsendelsesforanstaltning forudsætter, at vedkommendes personlige adfærd udgør en reel og umiddelbar trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse eller en grundlæggende interesse for værtsmedlemsstaten, hvilket i almindelighed er ensbetydende med, at vedkommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden. Værtsmedlemsstaten skal, før den træffer afgørelse om udsendelse, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle integration i denne stat og tilknytning til hjemlandet.
(1) EUT C 282 af 21.11.2009.
Full & Egal Universal Law Academy