11.9.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 246/11
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. juli 2010 — Gaston Schul BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-354/09) (1)
(EF-toldkodeksen - artikel 33 - varers toldværdi - inkludering af toldafgifter - leveringsbetingelsen »Delivered Duty Paid«)
2010/C 246/17
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gaston Schul BV
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 33, litra f), og artikel 220 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — toldværdi — kontrakt, der indeholder leveringsbetingelsen »delivered duties paid«, der er indgået i den formodning, at der ikke skulle betales told — beløb ikke angivet — spørgsmålet, om beløbet udelukkes fra toldværdien
Konklusion
Betingelsen i artikel 33 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, hvorefter importafgifterne skal være »adskilt« fra den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer, er opfyldt, når kontraktparterne er enige om, at disse varer vil blive leveret DDP (»Delivered Duty Paid«), og har angivet dette i toldangivelsen, men på grund af en vildfarelse vedrørende de nævnte varers præferenceoprindelse har undladt at angive et beløb for importafgifter.
(1) EUT C 282 af 21.11.2009.
Full & Egal Universal Law Academy