20.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 317/10
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. september 2010 — Oasis East sp z o.o. mod Minister Finansów (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny Izba Finansowa Wydział I — Republikken Polen)
(Sag C-395/09) (1)
(Sjette momsdirektiv - direktiv 2006/112/EF - en ny medlemsstats tiltrædelse - fradragsret for indgående afgift - national lovgivning, hvorefter fradragsretten for afgift vedrørende visse tjenesteydelser er udelukket - handelspartnere, der er etableret på et territorium, der er angivet som såkaldt skatteparadis - medlemsstaternes mulighed for at opretholde regler, der udelukker fradragsretten, på tidspunktet for sjette momsdirektivs ikrafttræden)
2010/C 317/19
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Naczelny Sąd Administracyjny Izba Finansowa Wydział I
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Oasis East sp z o.o.
Sagsøgt: Minister Finansów
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af artikel 17, stk. 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) og af artikel 176 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, der var gældende inden tiltrædelsen, hvorefter retten til fradrag er udelukket for afgiften af tjenesteydelser, for hvilke betalingen foretages til fordel for en retsundergiven, der har bopæl, hjemsted eller hovedkontor i et område, der anses for et »skatteparadis«
Konklusion
Artikel 17, stk. 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, hvis bestemmelser i det væsentlige er gentaget i artikel 176 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, skal fortolkes således, at den ikke tillader, at der opretholdes en national lovgivning, der fandt anvendelse på tidspunktet for ikrafttrædelsen af sjette direktiv 77/388 i den pågældende medlemsstat, som generelt udelukker fradragsretten for indgående merværdiafgift betalt ved erhvervelse af importerede tjenesteydelser, hvor vederlaget betales direkte eller indirekte til en person, der er etableret i en stat eller på et territorium, der i lovgivningen er angivet som såkaldt skatteparadis.
(1) EUT C 312 af 19.12.2009.
Full & Egal Universal Law Academy