6.8.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 232/6
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. juni 2011 — Marie Landtová mod Česká správa socialního zabezpečení (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik)
(Sag C-399/09) (1)
(Arbejdskraftens frie bevægelighed - social sikring - overenskomst om social sikring indgået mellem to medlemsstater forud for deres tiltrædelse af Den Europæiske Union - den kompetente medlemsstat med hensyn til undersøgelse af bidragsperioderne - alderspension - tillægsydelse, som alene tildeles statsborgere, der er bosiddende i en medlemsstat)
2011/C 232/09
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Nejvyšší správní soud
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Marie Landtová
Sagsøgt: Česká správa socialního zabezpečení
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Nejvyšší správní soud — fortolkning af artikel 12 EF, af artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 2, litra c), artikel 10 og 46 samt af punkt 6 i del A i bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2) — alderspension — fællesskabsbestemmelsernes indvirkning på en overenskomst om social sikring, der er indgået mellem to medlemsstater før deres tiltrædelse af den Europæiske Union
Konklusion
1)
Bestemmelserne i bilag III, afsnit A, punkt 6, sammenholdt med artikel 7, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 629/2006 af 5. april 2006, er ikke til hinder for en national regel som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter betalingen af et tillæg til en alderdomsydelse, i tilfælde, hvor størrelsen af denne ydelse, der er tildelt i henhold til artikel 20 i den bilaterale overenskomst mellem Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik, indgået den 29. oktober 1992, med henblik på foranstaltninger, der kan løse situationen efter delingen af Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik den 31. december 1992, er mindre end den, som ville være modtaget, hvis alderspensionen var blevet beregnet i henhold til Den Tjekkiske Republiks retsregler.
2)
Bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, og artikel 10 i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 629/2006, er til hinder for en national regel som den i hovedsagen omhandlede, der muliggør udbetaling af et tillæg til en alderdomsydelse alene til tjekkiske statsborgere, der er bosiddende på Den Tjekkiske Republiks område, uden at dette nødvendigvis har til følge — med hensyn til EU-retten — at en person, der opfylder disse to betingelser, skal fratages nævnte tillæg.
(1) EUT C 24 af 30.1.2010.
Full & Egal Universal Law Academy