28.5.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 160/8
Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. april 2011 — Ioan Tatu mod Statul român prin Ministerul Finanțelor și Economiei, Direcția Generală a Finanțelor Publice Sibiu, Administrația Finanțelor Publice Sibiu, Administrația Fondului pentru Mediu og Ministerul Mediului (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Sibiu — Rumænien)
(Sag C-402/09) (1)
(Interne afgifter - artikel 110 TEUF - miljøafgift pålagt ved første indregistrering af motorkøretøjer - afgiftsneutralitet for indførte brugte motorkøretøjer og tilsvarende køretøjer, der allerede befinder sig på det nationale marked)
2011/C 160/05
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Sibiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ioan Tatu
Sagsøgte: Statul român prin Ministerul Finanțelor și Economiei, Direcția Generală a Finanțelor Publice Sibiu, Administrația Finanțelor Publice Sibiu, Administrația Fondului pentru Mediu og Ministerul Mediului
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunalul Sibiu — indregistrering af brugte motorkøretøjer, som tidligere er blevet indregistreret i andre medlemsstater — nationale bestemmelser, som pålægger den første indregistrering af disse motorkøretøjer en miljøafgift, mens brugte motorkøretøjer, som allerede befinder sig på det nationale marked, er fritaget for betaling af denne afgift ved en ny indregistrering — spørgsmålet om, hvorvidt de nationale bestemmelser er forenelige med artikel 90 EF — hindring for de frie varebevægelser
Konklusion
Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den afskærer en medlemsstat fra at indføre en miljøafgift for motorkøretøjer ved deres første indregistrering i medlemsstaten, hvis denne afgiftsforanstaltning indføres på en sådan måde, at den afskrækker fra ibrugtagning i nævnte medlemsstat af brugte køretøjer købt i andre medlemsstater, uden dog at afskrække fra køb af brugte køretøjer af samme alder og med samme slitage på det indenlandske marked.
(1) EUT C 24 af 30.1.2010.
Full & Egal Universal Law Academy