30.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 226/4
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juni 2011 — José Maria Ambrósio Lavrador og Maria Cândida Olival Ferreira Bonifácio mod Companhia de Seguros Fidelidade-Mundial SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal de Justiça — Portugal)
(Sag C-409/09) (1)
(Ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF og 90/232/EØF - ret til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - betingelser for begrænsning - skadelidtes medvirken til sin egen skade - ansvar for risikoen - bestemmelser, der finder anvendelse på mindreårige skadelidte tredjemænd i forbindelse med en ulykke)
2011/C 226/06
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal de Justiça
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: José Maria Ambrósio Lavrador og Maria Cândida Olival Ferreira Bonifácio
Sagsøgt: Companhia de Seguros Fidelidade-Mundial SA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supremo Tribunal de Justiça — fortolkning af artikel 1 i Rådets tredje direktiv 90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT L 129, s. 33) — omfanget af den obligatoriske forsikrings dækning af tredjemænd — bestemmelser som finder anvendelse på skadelidte mindreårige tredjemænd
Konklusion
Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og Rådets tredje direktiv 90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for bestemmelser i national ret om ret til erstatning, der gør det muligt at udelukke eller begrænse skadelidtes ret til at kræve erstatning fra den lovpligtige ansvarsforsikring for det motorkøretøj, der var involveret i ulykken, på grundlag af en individuel vurdering af, om denne skadelidte helt eller delvist har forårsaget sin egen skade.
(1) EUT C 11 af 16.1.2010.
Full & Egal Universal Law Academy