9.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 204/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. maj 2011 — Polska Telefonia Cyfrowa sp. z o.o. mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Republikken Polen)
(Sag C-410/09) (1)
(Akten vedrørende vilkårene for tiltrædelse af Den Europæiske Union - artikel 58 - direktiv 2002/21/EF - Kommissionens retningslinjer - manglende offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende på en medlemsstats sprog - mulighed for at anvende bestemmelserne)
2011/C 204/13
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Najwyższy
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Polska Telefonia Cyfrowa sp. z o.o.
Sagsøgt: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej
Procesdeltager: Prezes Urzędu Ochrony Konkurencji i Konsumentów
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Sąd Najwyższy — fortolkning af artikel 58 i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 33) — offentliggørelse af akter i Den Europæiske Unions Tidende — en medlemsstats nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af Kommissionens retningslinjer, der ikke er offentliggjort på denne stats sprog
Konklusion
Artikel 58 i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en national tilsynsmyndighed kan henvise til Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester i en beslutning, hvorved denne myndighed pålægger en operatør af elektroniske kommunikationstjenester visse regulerende forpligtelser, uanset at retningslinjerne ikke har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på den pågældende medlemsstats sprog, selv om dette sprog er et af Den Europæiske Unions officielle sprog.
(1) EUT C 24 af 30.1.2010.
Full & Egal Universal Law Academy