29.1.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 30/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. november 2010 — Günter Fuß mod Stadt Halle (Saale) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Halle (Tyskland))
(Sag C-429/09) (1)
(Socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - direktiv 93/104/EF og 2003/88/EF - tilrettelæggelse af arbejdstiden - brandfolk ansat i den offentlige sektor - artikel 6, litra b), i direktiv 2003/88/EF - maksimal ugentlig arbejdstid - overskridelse - erstatning for skade som følge af tilsidesættelse af EU-retten - betingelser for ret til erstatning - processuelle regler - pligt til at indgive en forudgående anmodning til arbejdsgiveren - erstatningens form og omfang - afspadsering eller erstatning - ækvivalens- og effektivitetsprincippet)
2011/C 30/11
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Halle
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Günter Fuß
Sagsøgt: Stadt Halle
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Halle — fortolkning af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 (EFT L 307, s. 18) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 299, s. 9), og navnlig artikel 6, litra b), artikel 16, litra b), og artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/88/EF — nationale bestemmelser, hvori der i strid med de nævnte direktiver er fastsat en ugentlig arbejdstid på over 48 timer for tjenestemænd, der arbejder i brandvæsenets alarmcentraler — ret for en tjenestemand, der har arbejdet ud over den maksimale arbejdstid, til kompensation i form af afspadsering eller økonomisk godtgørelse
Konklusion
1)
En arbejdstager, der, såsom Günter Fuß i hovedsagen, i sin egenskab af brandmand, der er ansat i en udrykningstjeneste i den offentlige sektor, har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid over den i artikel 6, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fastsatte arbejdstid, kan påberåbe sig EU-retten over for myndighederne i den pågældende medlemsstat under en sag om erstatning for skade ved tilsidesættelsen af denne bestemmelse.
2)
EU-retten er til hinder for, at en national lovgivning som den i hovedsagen, der
—
hvilket skal efterprøves af den forelæggende ret — undergiver retten for en arbejdstager i den offentlige sektor til at opnå erstatning for skade som følge af, at myndighederne i den pågældende medlemsstat har tilsidesat en EU-retlig bestemmelse, her artikel 6, litra b), i direktiv 2003/88, en betingelse om fejl, som går videre end den tilstrækkeligt kvalificerede tilsidesættelse af den pågældende ret, og
—
betinger retten for en arbejdstager i den offentlige sektor til at opnå erstatning for skade ved, at myndighederne i den pågældende medlemsstat har tilsidesat artikel 6, litra b), i direktiv 2003/88, af, at der forudgående indgives en anmodning til arbejdsgiveren med henblik på bestemmelsens overholdelse.
3)
Den erstatning, som skal svares af medlemsstaternes myndigheder for skade, som disse myndigheder har forvoldt borgerne ved tilsidesættelse af EU-retten, skal være adækvat i forhold til det lidte tab. I fravær af EU-retlige bestemmelser på området skal afgørelsen af, dels om den skade, der er lidt af en arbejdstager, såsom Günter Fuß i hovedsagen, ved tilsidesættelse af en EU-retlig bestemmelse, skal erstattes ved bevilling af afspadsering eller ved tildeling af økonomisk godtgørelse og dels vedrørende reglerne om metoden for beregning af erstatningen, træffes i henhold til national ret i den pågældende medlemsstat under iagttagelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet. Referenceperioderne i artikel 16-19 i direktiv 2003/88 er uden relevans i den forbindelse.
4)
Besvarelserne af den forelæggende rets spørgsmål er identiske, hvad enten de faktiske omstændigheder i hovedsagen falder ind under bestemmelserne i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000, eller under bestemmelserne i direktiv 2003/88.
(1) EUT C 24 af 30.1.2010.
Full & Egal Universal Law Academy