19.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 55/14
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig
(Sag C-433/09) (1)
(Traktatbrud - afgiftspålæggelse - direktiv 2006/112/EF - moms - afgiftsgrundlag - afgift der på grundlag af køretøjets værdi og gennemsnitlige brændstofforbrug opkræves ved levering af et køretøj, som endnu ikke er registreret i den berørte medlemsstat - »Normverbrauchsabgabe«)
2011/C 55/24
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl og C. Pesendorfer, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 78 og 79 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — salg af et motorkøretøj — medtagelse i afgiftsgrundlaget for en afgift, der på grundlag af køretøjets værdi og gennemsnitlige brændstofforbrug opkræves ved levering af et køretøj, som endnu ikke er registreret i den berørte medlemsstat (»Normverbrauchsabgabe«)
Konklusion
1)
Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 78 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet den i afgiftsgrundlaget for merværdiafgift har medregnet den normforbrugsafgift (»Normverbrauchsabgabe«), der opkræves i Østrig ved levering af et motorkøretøj.
2)
I øvrigt frifindes Republikken Østrig.
3)
Europa-Kommissionen og Republikken Østrig bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 24 af 30.1.2010.
Full & Egal Universal Law Academy