25.6.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 186/5
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. maj 2011 — Shirley McCarthy mod Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Royaume-Uni)
(Sag C-434/09) (1)
(Fri bevægelighed for personer - artikel 21 TEUF - direktiv 2004/38/EF - begrebet »berettiget person« - artikel 3, stk. 1 - statsborger, der aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, og som altid har haft ophold i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger - betydning af at være statsborger i en anden medlemsstat - rent intern situation)
2011/C 186/08
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court of the United Kingdom
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Shirley McCarthy
Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supreme Court of the United Kingdom — fortolkning af artikel 3 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158, s. 77) — begrebet »berettiget person« og »lovligt ophold« — britisk statsborger, der ligeledes har irsk statsborgerskab, og som har opholdt sig hele sit liv i Det Forenede Kongerige
Konklusion
1)
Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at dette direktiv ikke finder anvendelse på en unionsborger, som aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, som altid har haft ophold i en medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, og som desuden er statsborger i en anden medlemsstat.
2)
Artikel 21 TEUF finder ikke anvendelse på en unionsborger, som aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, som altid har haft ophold i en medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, og som desuden er statsborger i en anden medlemsstat, for så vidt som denne borgers situation ikke medfører, at en medlemsstat anvender foranstaltninger, som har den virkning, at borgeren fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som er tillagt ved statussen som unionsborger, eller at denne hindres i at udøve sin ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
(1) EUT C 11 af 16.1.2010.
Full & Egal Universal Law Academy