9.6.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 165/2
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. april 2012 — CCIAA di Cosenza mod Grillo Star Srl Fallimento (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Ordinario di Cosenza — Italien)
(Sag C-443/09) (1)
(Direktiv 2008/7/EF - kapitaltilførselsafgifter - artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1, litra e) - anvendelsesområde - årlig afgift betalt til de lokale handels-, industri-, håndværks- og landbrugskamre)
2012/C 165/02
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Ordinario di Cosenza
Parter i hovedsagen
Sagsøger: CCIAA di Cosenza
Sagsøgt: Grillo Star Srl Fallimento
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Ordinario di Cosenza — fortolkning af artikel 5, litra c) og artikel 6, litra e), i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter — indførelse af en årlig afgift for opførelse i det selskabsregister, der føres af de lokale handelskamre — årlig afgift, der opkræves som et fast beløb — begrebet »honorarer eller anden form for vederlag«
Konklusion
Artikel 5, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en afgift som den i hovedsagen omhandlede, som årligt skal betales af enhver virksomhed som følge af dennes registrering i virksomhedsregistret, selv hvis en sådan registrering har retsstiftende virkning for kapitalselskaber, og selv hvis denne afgift ligeledes skal betales af selskaber i den periode, hvor de kun udøver forberedende aktiviteter med henblik på drift af en virksomhed.
(1) EUT C 51 af 27.2.2010.
Full & Egal Universal Law Academy