12.3.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 80/4
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. januar 2011 — CLECE, S.A. mod María Socorro Martín Valor, Ayuntamiento de Cobisa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla La Mancha — Spanien)
(Sag C-463/09) (1)
(Socialpolitik - direktiv 2001/23/EF - overførsel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - begrebet »overførsel« - rengøringsvirksomhed - aktivitet varetaget direkte af en kommune ved rekruttering af nyt personale)
2011/C 80/06
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de Castilla La Mancha
Parter i hovedsagen
Sagsøger: CLECE, S.A.
Sagsøgt: María Socorro Martín Valor, Ayuntamiento de Cobisa
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Superior de Justicia de Castilla La Mancha — fortolkning af artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82, s. 16) — anvendelsesområde — en kommunes overtagelse som offentligretlig myndighed af rengøringen af en offentlig bygning
Konklusion
Artikel 1, stk. 1, litra a) og b), i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en situation, hvor en kommune, der havde overdraget rengøringen af sine lokaler til en privat virksomhed, beslutter at opsige kontrakten med denne virksomhed og selv udføre rengøringen af disse lokaler, idet den med henblik herpå ansætter nyt personale.
(1) EUT C 63 af 13.3.2010.
Full & Egal Universal Law Academy