7.5.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 139/6
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2011 — Charles Defossez mod Christian Wiart, som kurator for SOTIMON SARL, Office national de l’emploi — fonds de fermeture d’entreprises og Centre de gestion et d’études de l’Association pour la gestion du régime de garantie des créances des salariés de Lille (CGEA), (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation (Frankrig))
(Sag C-477/09) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 80/987/EØF og 2002/74/EF - arbejdsgiverens insolvens - beskyttelse af arbejdstagere - betaling af arbejdstageres tilgodehavender - fastlæggelse af den kompetente garantiinstitution - gunstigere dækning i henhold til national lovgivning - mulighed for at kræve den gunstigste dækning)
2011/C 139/09
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Charles Defossez
Sagsøgt: Christian Wiart, som kurator for Sotimon SARL, Office national de l’emploi — fonds de fermeture d’entreprises og Centre de gestion et d’études de l’Association pour la gestion du régime de garantie des créances des salariés de Lille (CGEA)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 8a i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/74/EF (EFT L 270, s. 10), sammenholdt med samme direktivs artikel 9 — fastlæggelse af, hvilken garantiinstitution der er kompetent til at betale arbejdstagernes tilgodehavender — arbejdstagernes mulighed for at kræve den gunstigste dækning ved den institution, ved hvilken arbejdsgiveren har tegnet forsikring, og hvortil han har indbetalt bidrag
Konklusion
Artikel 3 i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens i den affattelse, der forelå inden ændringen ved direktiv 2002/74/EF, skal fortolkes således, at med hensyn til betalingen af løntilgodehavender for en arbejdstager, som sædvanligvis har været beskæftiget i en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren, der er erklæret insolvent inden den 8. oktober 2005, har sit hjemsted, når arbejdsgiveren ikke har etableret sig i denne anden medlemsstat og har opfyldt sin forpligtelse til at bidrage til finansieringen af garantiinstitutionen i den medlemsstat, hvor han har hjemsted, er det denne institution, der har ansvaret for at opfylde forpligtelserne i artikel 3.
Direktiv 80/987 er ikke til hinder for, at en national lovgivning foreskriver, at arbejdstageren i overensstemmelse med national ret kan fremsætte krav om dækning af løntilgodehavender hos den nationale institution — som supplement eller erstatning — i stedet for hos den institution, der blev udpeget som kompetent i henhold til direktivet, dog kun såfremt denne dækning yder en bedre beskyttelse af arbejdstageren.
(1) EUT C 37 af 13.2.2010.
Full & Egal Universal Law Academy