29.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 319/5
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. september 2011 — straffesagerne mod Magatte Gueye og Valentín Salmerón Sánchez (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia provincial de Tarragona — Spanien)
(Sag C-483/09 og C-1/10) (1)
(Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2001/220/RIA - ofres stilling i forbindelse med straffesager - forbrydelser begået inden for familien - obligatorisk idømmelse af tillægsstraf, hvorefter den domfældte forbydes at nærme sig sit offer - valg mellem forskellige former for straf og straffens udmåling - forenelighed med nævnte rammeafgørelses artikel 2, 3 og 8 - national bestemmelse, hvorefter strafferetlig mægling er udelukket - forenelighed med samme rammeafgørelses artikel 10)
2011/C 319/06
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia provincial de Tarragona
Parter i hovedsagen
Magatte Gueye (sag C-483/09),
procesdeltager:
X
og
Valentín Salmerón Sánchez (sag C-1/10),
procesdeltager:
Y
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia provincial de Tarragona — fortolkning af artikel 2, 8 og 10 i Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager (2001/220/JAI) (EFT L 82, s. 1) — ofres krav på respekt og anerkendelse — ret til beskyttelse — mægling i straffesager — aftale mellem offeret og gerningsmanden
Konklusion
1)
Artikel 2, 3 og 8 i Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at gerningsmænd, som har begået vold inden for familien, idømmes en obligatorisk sanktion i form af et kontaktforbud med en minimumsvarighed, der i en medlemsstats straffelovgivning er foreskrevet som tillægsstraf, selv om ofrene for volden er imod anvendelsen af en sådan sanktion.
2)
Artikel 10, stk. 1, i rammeafgørelse 2001/220 skal fortolkes således, at den under hensyn til den særlige karakter af lovovertrædelser begået inden for familien tillader medlemsstaterne at udelukke mægling i alle straffesager vedrørende sådanne lovovertrædelser.
(1) EUT C 37 af 13.2.2010.
EUT C 63 af 13.3.2010.
Full & Egal Universal Law Academy