28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/5
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. november 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-496/09) (1)
(Traktatbrud - dom, hvorved Domstolen fastslår et traktatbrud - manglende opfyldelse - artikel 228 EF - økonomiske sanktioner)
2012/C 25/07
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro, E. Righini og B. Stromsky, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, F. Arena og S. Fiorentino, avvocati dello Stato)
Sagens genstand
Traktatbrud — artikel 228 EF — manglende opfyldelse af Domstolens dom af 1. april 2004 i sag C-99/02 — anmodning om fastsættelse af en tvangsbøde
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens beslutning 2000/128/EF af 11. maj 1999 om Italiens støtteordning for foranstaltninger til fordel for beskæftigelsen og artikel 228, stk. 1, EF, idet den ikke på tidspunktet for udløbet af den frist, som er fastsat i den begrundede udtalelse, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 228 EF fremsatte den 1. februar 2008, har truffet alle foranstaltninger til opfyldelse af dommen af 1. april 2004 i sagen Kommissionen mod Italien (sag C-99/02) vedrørende tilbagesøgning hos modtagerne af den støtte, som i medfør af nævnte beslutning blev erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.
2)
Den Italienske Republik skal til Europa-Kommissionen på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«, betale en tvangsbøde på et beløb, der svarer til at multiplicere grundbeløbet på 30 mio. EUR med procentdelen af den ulovlige uforenelige støtte, der endnu ikke er blevet tilbagesøgt, eller som ikke er dokumenteret efter udløbet af den pågældende periode, beregnet i forhold til samtlige de beløb, der endnu ikke er tilbagesøgt på datoen for afsigelsen af denne dom, og dette pr. halvårs forsinkelse med iværksættelsen af foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde dommen af 1. april 2004 i sagen Kommissionen mod Italien (sag C-99/02), regnet fra afsigelsen af denne dom og indtil opfyldelsen af dommen af 1. april 2004.
3)
Den Italienske Republik skal til Europa-Kommissionen, på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«, betale et fast beløb på 30 mio. EUR.
4)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 24 af 30.1.2010.
Full & Egal Universal Law Academy