10.9.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 269/7
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juli 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik
(Sag C-518/09) (1)
(Traktatbrud - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - udøvelse af virksomhed på området for transaktioner vedrørende fast ejendom)
2011/C 269/10
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved I. Rogalski og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, som befuldmægtiget, og advogado N. Ruiz)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 TEUF og 56 TEUF — udøvelse af virksomhed på området for transaktioner vedrørende fast ejendom
Konklusion
1)
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF,
—
idet den kun tillader ejendomsagenter eller -bestyrere at udøve virksomhed på området for ejendomsformidling
—
idet den pålægger ejendomsmæglerselskaber og ejendomsagenter eller -bestyrere, der er etableret i andre medlemsstater, en forpligtelse til at tegne en erhvervsansvarsforsikring i henhold til portugisisk lovgivning
—
idet den pålægger ejendomsmæglerselskaber og ejendomsagenter eller -bestyrere, der er etableret i andre medlemsstater, en forpligtelse til at være i besiddelse af en positiv egenkapital som omhandlet i denne lovgivning, og
—
idet den undergiver ejendomsmæglerselskaber og ejendomsagenter eller -bestyrere, der er etableret i andre medlemsstater, fuld disciplinærkontrol udøvet af Instituto de Construção e do Imobiliário.
Den Portugisiske Republik har endvidere tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF og 56 TEUF,
—
idet den bestemmer, at ejendomsmæglerselskaber, bortset fra ejendomsadministrationsydelser for tredjemand, har eneret til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, og
—
idet den bestemmer, at ejendomsagenter eller -bestyrere har eneret til at udøve ejendomsadministration.
2)
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 37 af 13.2.2010.
Full & Egal Universal Law Academy