10.9.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 269/7
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. juli 2011 — Rakvere Piim AS og Maag Piimatööstus AS mod Veterinaar- ja Toiduamet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tartu Ringkonnakohus — Republikken Estland)
(Sag C-523/09) (1)
(Fælles landbrugspolitik - afgifter i forbindelse med sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af mælkeproduktion)
2011/C 269/11
Processprog: estisk
Den forelæggende ret
Tartu Ringkonnakohus
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Rakvere Piim AS og Maag Piimatööstus AS
Sagsøgt: Veterinaar- ja Toiduamet
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tartu Ringkonnakohus — fortolkning af artikel 26 og 27 samt bilag IV og VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165, s. 1) — beregning af afgifter opkrævet med henblik på offentlig kontrol af mælkeproduktionen — opkrævning af afgifter svarende til de gældende minimumssatser i henhold til forordningen, men som overstiger de faktiske omkostninger, der afholdes af de kompetente myndigheder for offentlig kontrol
Konklusion
Artikel 27, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, skal fortolkes således, at den giver en medlemsstat mulighed for, uden at skulle vedtage en national gennemførelsesforanstaltning, at opkræve gebyrer svarende til de minimumstakster, der fremgår af bilag IV, afdeling B, til denne forordning, skønt de udgifter, der afholdes af de kompetente myndigheder i forbindelse med sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol i henhold til forordningen, er lavere end disse minimumstakster, når de betingelser, der er fastsat for anvendelse af samme forordnings artikel 27, stk. 6, ikke er opfyldt.
(1) EUT C 63 af 13.3.2010.
Full & Egal Universal Law Academy