25.6.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 186/5
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. maj 2011 — Ralph James Bartlett, Natalio Gonzalez Ramos og Jason Michael Taylor mod Secretary of State for Work and Pensions (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-537/09) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - forordning (EØF) nr. 1408/71 - mobilitetsdelen af en underholdsydelse til handicappede (disability living allowance) - særskilt ydelse - særlig ikke-bidragspligtig ydelse - ikke eksportabel)
2011/C 186/09
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Upper Tribunal
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Ralph James Bartlett, Natalio Gonzalez Ramos og Jason Michael Taylor
Sagsøgt: Secretary of State for Work and Pensions
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Upper Tribunal — fortolkning af artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2), i dens ordlyd umiddelbart før 5. maj 2005 — invaliditetsydelse, der udgøres af en »plejedel«, der tildeles personer, der har behov for personlig bistand, og en »mobilitetsdel«, der er til personer med behov for hjælp til at færdes (»Disability living allowance«) — mulighed for ved anvendelsen af forordningen at anse mobilitetsdelen for en særskilt ydelse — kvalificering af denne ydelse
Konklusion
1)
Artikel 4, stk. 2a, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004 af 31. marts 2004, samt i forordning nr. 1408/71 i denne sidste version, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at »mobilitetsdelen« af underholdsydelsen til handicappede (»disability living allowance«) udgør en særlig ikke-bidragspligtig kontantydelse som omhandlet i denne bestemmelse og som opført i bilag IIa til disse forordninger.
2)
Gennemgangen af det tredje spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 10a i forordning nr. 1408/71 i begge de versioner, der finder anvendelse på tvisterne i hovedsagen, for så vidt som denne artikel gør det muligt at betinge tildelingen af »mobilitetsdelen« af underholdsydelsen til handicappede af bopæls- og opholdsbetingelser i Storbritannien.
(1) EUT C 63 af 13.3.2010.
Full & Egal Universal Law Academy