28.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 234/15
Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. juni 2010 — straffesag mod E, F (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-550/09) (1)
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme - fælles holdning 2001/931/FUSP - forordning (EF) nr. 2580/2001 - artikel 2 og 3 - optagelse af en organisation på listen over personer, grupper og enheder, som er involveret i terrorhandlinger - medlemmers overførsel af pengemidler hidrørende fra indsamlinger og salg af publikationer til organisationen)
2010/C 234/22
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Düsseldorf
Part i hovedsagen
E, F
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Düsseldorf — fortolkning af artikel 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT L 344, s. 70) — anfægtelse for den nationale ret af gyldigheden af en afgørelse, truffet af Rådet, hvorved en organisation opføres på den i ovennævnte forordnings artikel 2, stk. 3, fastsatte liste, mens den omhandlede organisation ikke har anfægtet afgørelsen — anvendelsesområdet for de bestemmelser i forordningen, der forbyder tilrådighedsstillelse af midler for en organisation, der er opført på den nævnte liste — videregivelse af midler inden for organisation af personer, der er medlemmer af denne organisation
Konklusion
1)
Optagelsen af Devrimci Halk Kurtulus Partisi-Cephesi (DHKP-C) på listen, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, er ugyldig og kan derfor ikke danne grundlag for idømmelse af straf, der er knyttet til en påstået tilsidesættelse af denne forordning, for så vidt angår perioden før den 29. juni 2007.
2)
Artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2580/2001 skal fortolkes således, at den omfatter overførsel til en juridisk person, til en gruppe eller til en enhed, der er optaget på listen, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 3, af pengemidler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer, der er indsamlet eller modtaget fra udenforstående personer, foretaget af et medlem af denne juridiske person, denne gruppe eller denne enhed.
(1) EUT C 148 af 5.6.2010.
Full & Egal Universal Law Academy