16.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 211/6
Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 7. april 2011 — Dieter May mod AOK Rheinland/Hamburg — Die Gesundheitskasse (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Wuppertal — Tyskland)
(Sag C-519/09) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - socialpolitik - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - personelt anvendelsesområde - årlig ferie, der falder sammen med sygeorlov - kompenserende godtgørelse i tilfælde af sygdom - begrebet arbejdstager - ansatte, der er underlagt forskrifterne vedrørende tjenestemænds årlige ferie (»Dienstordnungsangestellte«))
2011/C 211/10
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Arbeitsgericht Wuppertal
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Dieter May
Sagsøgt: AOK Rheinland/Hamburg — Die Gesundheitskasse
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeitsgericht Wuppertal — fortolkning af artikel 1, stk. 3, og artikel 7, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9) — ret til en økonomisk kompensation for årlig ferie, der ikke er blevet afholdt på grund af sygdom — det personelle anvendelsesområde for direktiv 2003/88/EF — ansatte ved sociale sikringsorganer, der udfører opgaver i lighed med dem, der udføres inden for den offentlige sektor, og som er underlagt forskrifterne om tjenestemænds arbejdstid (»Dienstordnungsangestellte«)
Konklusion
Artikel 7, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, skal fortolkes således, at begrebet »arbejdstager« omfatter en person, der er ansat i et offentligretligt organ inden for det sociale sikringsområde, og som bl.a. med hensyn til retten til årlig betalt ferie er underlagt de bestemmelser, der finder anvendelse på tjenestemænd.
(1) EUT C 80 af 27.3.2010.
Full & Egal Universal Law Academy