Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. november 2009 –
Kommissionen mod Italien
(Sag C-12/09)
»Traktatbrud – direktiv 2006/17/EF – tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 8)
2. Medlemsstater – forpligtelser – gennemførelse af direktiver – undladelse – begrundet i interne forhold – ikke tilladt (art. 226 EF) (jf. præmis 9)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler (EUT L 38, s. 40).
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, i Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy