Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2011 – Kommissionen mod Italien
(Sag C-302/09)
»Traktatbrud – statsstøtte – støtte til virksomhederne i Venedig og Chioggia – nedsættelse af sociale bidrag – tilbagesøgning«
1. Støtte tildelt af staterne – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – anvendelse af national ret – betingelser – iværksættelse af en procedure, som sikrer en øjeblikkelig og effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutning (art. 88, stk. 2, EF og 249 EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 14, stk. 3) (jf. præmis 35, 36 og 38)
2. Traktatbrudssøgsmål – manglende overholdelse af forpligtelsen til at tilbagesøge ulovlig støtte – forsvarsanbringender – absolut umulighed for gennemførelsen – bedømmelseskriterier – gennemførelsesvanskeligheder – Kommissionens og medlemsstatens forpligtelse til at samarbejde om at finde en løsning, der respekterer traktaten (art. 10 EF og 88, stk. 2, EF) (jf. præmis 40-42)
3. Støtte tildelt af staterne – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – anvendelse af national ret – den nationale rets vedtagelse af foreløbige udsættelsesforanstaltninger – lovlig – betingelser (Rådets forordning nr. 659/1999, art. 14, stk. 3) (jf. præmis 45-47)
4. Støtte tildelt af staterne – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – forpligtelse – pligt til øjeblikkeligt og effektivt at gennemføre Kommissionens beslutning – for sent trufne lovgivningsmæssige skridt, der skal sikre gennemførelse af Kommissionens beslutning – tilsidesættelse af forpligtelsen (art. 88, stk. 2, EF og 249 EF) (jf. præmis 53-55)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 2, 5 og 6 i Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (meddelt under nr. K(1999) 4268) (EFT L 150, s. 50).
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet alle de foranstaltninger, der var nødvendige for hos modtagerne at tilbagesøge den støtte, der var tildelt i henhold til den støtteordning, som ved nævnte beslutning er erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy