Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. marts 2011 – Kommissionen mod Polen
(Sag C-326/09)
»Traktatbrud – direktiv 2004/113/EF – socialpolitik – ligebehandling af mænd og kvinder – adgang til og levering af varer og tjenesteydelser – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
1. Traktatbrudssøgsmål – bevis for traktatbruddet – Kommissionens bevisbyrde (art. 258 TEUF) (jf. præmis 18)
2. Institutionernes retsakter – direktiver – medlemsstaternes gennemførelse – gennemførelse af et direktiv uden lovgivningsvirksomhed (art. 288, stk. 3, TEUF) (jf. præmis 22)
3. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 258 TEUF)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373, s. 37) (jf. præmis 24 og 25)
Konklusion
1)
Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.
2)
Republikken Polen betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy