Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. december 2010 – Kommissionen mod Malta
(Sag C-351/09)
»Traktatbrud – miljø – direktiv 2000/60/EF – artikel 8 og 15 – det indre overfladevands tilstand – fastlæggelse og anvendelse af overvågningsprogrammer – undladelse – forelæggelse af sammenfattende rapporter om overvågningsprogrammerne – undladelse«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (Art. 226 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60, art. 8, stk. 1, art. 2 og art. 15, stk. 2) (jf. præmis 26-28)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 8 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327, s. 1) – forpligtelse til at fastlægge og iværksætte programmer for overvågning af overfladevandets tilstand – forpligtelse til at forelægge sammenfattende rapporter om programmerne for overvågning af overfladevandet.
Konklusion
1)
Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, idet den for det første har undladt at fastlægge og iværksætte programmer for overvågning af det indre overfladevands tilstand i overensstemmelse med direktivets artikel 8, stk. 1 og 2, og for det andet har undladt at forelægge sammenfattende rapporter om programmerne for overvågning af det indre overfladevands tilstand i overensstemmelse med direktivets artikel 15, stk. 2.
2)
Republikken Malta betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy